Der går en lille vandrehistorie i vores familie, og det er jo sådan en historie, som der går i alle familier, og der går rigtig mange af dem endda, og de er slet ikke til at komme udenom. Men de historier, der altså går, de er af meget forskellig karakter, og kan i sandhed handle om hvad som helst, og i min familie handler en af dem altså om den gang vi skulle have et pillefyr. Den handler helt specifikt om, hvordan min mor foreslog til min far, at vi skulle have et pillefyr.
Min fars reaktion til det var så, hvad pokker skal vi med et pillefyr? Det sagde han mere eller mindre ordret, at han ikke kunne se nogen som helst logik i. Og det kunne han vidst heller ikke. Men det kunne min mor, og hun fik ham så overtalt at det var det rigtige at gøre, og at det var et pillefyr vi skulle have, og det fik vi så nu en gang. Vi fik et som det du kan læse mere om her.
Min far er nok den der nu er gladest for vores pillefyr
Det var jo sjovt nok i sig selv, at det var min mor der foreslog at vi skulle have et pillefyr, og at det ikke var min far, der gjorde det. Men hvad der var endnu bedre, var jo så helt klart min fars reaktion og hans umiddelbare skepsis over for det fyr, som min mor foreslog. Og for at det så nu en gang ikke skal være nok, så er det min far der her i sidste ende er gået hen og er blevet gladest for vores pillefyr, og det er ham, der mest roser beslutningen om at købe det til skyerne, når det nu skal være.
