Er du afhængig af porno? Find ud af det her

Er du afhængig af porno? Find ud af det her

Flere og flere danskere lider af pornoafhængighed. Hvis du er i tvivl om, om du er pornoafhængig, er der hjælp at hente her. 

For de fleste mennesker udgør porno ikke noget problem. Man kan sagtens se porno og leve et godt og afbalanceret liv. Men for nogle bliver forholdet til porno til en pornoafhængighed. Det kan være svært at vurdere om man er afhængig eller bare har et sundt sexliv, hvor man nyder visuelle stimuli. Derfor er der her tre faresignaler om, at du måske er afhængig.

Du prioriterer pornoen over vigtige ting i dit liv

Hvis du prioriterer at se porno over vigtige ting i dit liv som f.eks. nære relationer, arbejde, uddannelse eller huslige pligter i en sådan grad, at du kommer til at neglicere vigtige mennesker og opgaver i dit liv, kan det være et tegn på, at du lider af pornoafhængighed.

Du skal hele tiden se vildere og vildere porno

Hvis du hele tiden skal finde nyt porno, der er lidt mere ekstremt end det, du har set tidligere, kan dette også være et tegn på, at du er blevet afhængig af porno. Behovet for at opsøge vildere og vildere porno kan få dig til at udvikle fetiches, der skal tilfredsstilles, før du kan blive opstemt. Dette kan være svært at realisere i et sexliv med virkelige mennesker, særligt hvis det er nogle ekstreme fetiches, du udvikler. Derfor bør du se det som et faresignal, hvis den porno, du er vant til at se, pludseligt ikke er stimulerende nok.

Pornoen er et tidshul

Hvis der forsvinder mange timer af dit liv til fordel for at se porno, kan det være et tegn på, at du lider af pornoafhængighed. Et stort tidsforbrug kan gå ud over mange andre facetter af dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *